Zwartbles historien, karakteristika og avlsmål

Zwartbles har et slående udseende, - smuk og elegant med en stolt holdning! Men Zwartbles er ikke kun skønhed, hvide blisser og lange ben. Der skal meget mere til at gøre en Zwartbles. Herunder kan du læse om racens historie. Du kan også læse om racens karakteristika samt vores sigte med avlsarbejdet.

Racens historie - og lidt landbrugshistorie

Historien om Zwartbles tager sin begyndelse omtrent 100 år tilbage - i perioden umiddelbart før skiftet fra det 19. til det 20. århundrede. På dette tidspunkt græssede det store får Schoonebeek hederne i provinsen Drenthe, - et område i det nordøstlige Holland uden floder og søer af nævneværdig betydning. Schoonebeek fåret var - og er stadig - et yndefuldt får med lang hals, højtløftet hoved med klassisk romernæse, lange fine ben, lang pels samt en både bred og lang stærk krop.

Indtil starten af 1900-tallet fandtes der endnu ikke kunstgødning. Udbyttet på landbrugsarealerne var derfor afhængig af husdyrgødning. I Friesland i det nordøstlige Holland var traditionen på det tidspunkt at færdigfodre Schoonebeek slagtelam på provinsens rige græsarealer, som på naturlig vis blev gødet under afgræsningen. Lammene blev opkøbt på markedet i den ældgamle landsby Norg, hvortil dyrene blev drevet i stil med de danske studedrivninger. Kunstgødningens indtog fra 1940'erne kom dog til at markere enden på denne tradition. Handlen med Schoonebeek slagtelam kollapsede og i løbet af kort tid var Schoonebeek at betragte som en sjælden race.

På et tidspunkt i historien begyndte frisiske landmænd imidlertid en linjeavl på Schoonebeek, hvis lam til tider havde de nu så karakteristiske Zwartbles aftegninger. Linjeavlen blev senere suppleret med indkrydsning af de ligeledes hollandske racer Østfrisiske malkefår samt Texel. Resultatet blev vor tids Zwartbles, der i begyndelsen gik under navnet "Forædlet Schoonebeek".

Den nye Zwartbles race blev efter traditionen anvendt til produktion af såvel mælk til ost som kød. Landbrugssamfundet var fortsat præget af mange mindre brug med hesten som trækkraft og en høj grad af alsidighed i det øvrige husdyrhold baseret på harmoni i produktionen. Zwartbles passede perfekt ind i denne landbokultur.

Når de relativt små landbrug fortsat var så udbredte, var det ikke kun af landbrugspolitiske grunde. Mellemkrigstiden og de første efterkrigsår var nok den periode i hele vor landbrugshistorie, hvor stordriftsfordelene var mindst, måske endda ikke-eksisterende. Herhjemme, lidt højere mod nord, i Danmark sikrede andelsbevægelsens udbredelse fra 1880’erne fortsat, at de danske småbrug kunne få forarbejdet deres mælk og slagtet deres kalve, lam og grise på samme vilkår og til samme pris som de store brug.

Efter anden verdenskrig, særligt fra 1948 tog strukturændringer imidlertid form. Europas produktion og handel var lagt i ruiner. Noget måtte gøres! USA's udenrigsminister George Marshall tilbød de europæiske lande økonomisk hjælp til genopbygning efter den såkaldte Marshallplan. Ved at samles i et økonomisk samarbejde, OECD (det daværende OEEC) kunne landene modtage den hårdt tiltrængte Marshall hjælp.

Den amerikanske Marshall støtte var imidlertid ikke gratis! Hjælpen blev ikke kun iværksat for at sætte gang i mekaniseringen samt rationaliseringen af det europæiske landbrug, - men i høj grad også for at bekæmpe kommunismen og knytte et stærkere bånd mellem Europa og USA. Af samme grund takkede det daværende Sovjetunionen og de østeuropæiske lande da også nej til tilbuddet. Deres afslag betød, at Øst- og Vesteuropa kom til at udvikle sig markant forskelligt.

Fra 1948 kunne traktor, maskiner, kunstgødning og sprøjtemidler således stille og roligt vinde indpas i de vesteuropæiske landbrug. I starten af 1950'erne måske ganske ubemærket. I 1958 startede imidlertid en periode med international højkonjunktur, hvor efterspørgslen på industrivarer steg eksplosivt. Den internationale handel steg og arbejdsløsheden forsvandt. Faktisk medførte den øgede efterspørgsel på industriens produkter en mangel på arbejdskraft, hvilket førte til invitation af gæstearbejdere samt til kvindernes indtræden på arbejdsmarkedet.

Traktorens og maskinernes entre i landbruget muliggjorde den frigivelse af landbrugsrelateret arbejdskraft, der nu pludselig var så hårdt tiltrængt i industrien. I kølvandet på landbrugets teknologiske investeringer fulgte imidlertid behovet for en støt stigende landbrugsproduktion. Stordrift vandt frem for alsidigheden både med hensyn til afgrøder og husdyr. Antallet af mindre landbrug begyndte at falde, hvilket umiddelbart førte til en forringelse af levestandarden for mange landbrugsfamilier. I Danmark blev staten presset til at yde støtte, og i 1972 betalte staten godt og vel en tredjedel af landmændenes indkomst!

Vesteuropas udvikling af samt specialisering indenfor landbruget medførte en generel tilbagegang for alsidigheden i landbrugets sammensætning. Den relativt unge fårerace, Zwartbles blev revet med i denne tilbagegang lige som så mange andre husdyrracer, der forsvandt eller måtte vige pladsen for de mere produktionsøkonomiske husdyrracer.

Ifølge en hollandsk kilde var antallet af hollandske Zwartbles i 1975 faldet til omtrent 500 dyr, idet man estimerede at kun halvdelen heraf var renracede Zwartbles. Den skrumpende bestand var fordelt på blot seks hollandske avlere, - hvilket fik den engelske velgørenhedsorganisation "Rare Breeds Survival Trust" til at erklære Zwartbles for en kritisk sjælden race.

I slutningen af 1970'erne begyndte antallet af Zwartbles samt avlere heraf atter at stige, - i starten formodentlig som følge af en stigende interesse for sort uld blandt hobby-spindere. I 1985 tog en række hollandske avlere initiativ til den såkaldte Nederlands Zwartbles Schapenstamboek.

De første Zwartbles blev importeret til Storbritannien i 1986 og i stigende grad op gennem 1990'erne. I 2014 var der omtrent 12.500 registrerede Zwartbles i i Storbritannien fordelt på ca. 700 besætninger.

Mens briterne har avlet Zwartbles gennem 30 år, er racen endnu yngre i Danmark. De første danske Zwartbles blev importeret fra Holland i 2006. I dag er 100-200 moderdyr fordelt på en håndfuld registrerede avlsbesætninger samt en række hobbyhold. Den danske Zwartbles er stigende i popularitet.