Født: 14-04-2021
S-Indeks: 109 / 16
Tim er avlet hos Thorkild og Jette Thiim Jensen på kanten af den jyske hede ved Trehøje i Midtjylland, hvor Lene slog sine folder som barn. Tim er søn af vædderen Nejlinge Empo og moderfåret Mimi GG. Tims morfar er vædderen Nejlinge Castor.
Egentlig var vi blot på besøg hos Jette og Thorkild for at hente
Tims far Nejlinge Empo, der blev solgt til avl i det jyske i 2019.
Jette og Thorkild var heldigvis med på ideen om, at vi købte Empo
tilbage. Under besøget gik vi dog og skævede til deres vædder- og
gimmerlam.
Resultatet blev, at vi udover Nejlinge Empo også købte et gimmerlam samt vædderlammet Tim, som vi kalder Thiims Tim.
Tim er en særdeles lovende ung vædder. Hans kropsbygning er meget korrekt, - ikke ekstrem i nogen som helst retning, - han er bare rigtig rigtig fin! Hans klove er sorte og fine - noget vi også går op i. Selv hans uld er dejlig mørk. Alt ved Tim er faktisk bare rigtig godt, og så har han eye appeal.
Vi håber, at Tim fortsætter sin gode udvikling. Man ved aldrig med vædderlam. De kan poppe i alle mulige retninger over den første vinter. Håbet er dog, at Tim kan løfte arven efter og sammen med sin far, Nejlinge Empo.
I efteråret 2021 afprøves Tim på en række gode får og gimmere. Vi er meget spændte på at se lammene efter Thiims Tim, som forventes i marts-april 2022.