Født: 26-02-2015
S-Indeks: 101 / 49
Sønderager Johannes er avlet af Sønderager Zwartbles og er en stor vædder med rigtig meget power.
Far til Johannes er Virkelyst Jens. Hans mor er et fra Holland
importeret får - født i 2010 - der i 2019 fortsat var aktiv hos
Sønderager Zwartbles. Hun avler rigtig fint, og udmærker sig særligt
på mælketilvækst og moregenskaber.
Sønderager Johannes er som nævnt en stor, bred og særdeles muskuløs vædder. Han imponerede alt og alle, da Sønderager Zwartbles viste ham på Roskilde Dyrskue i 2018. Dommerne udnævnte Johannes til skuets bedste vædder, hvilket indbragte ham den fornemme titel "Sjællandsvædder".
Vi forelskede os i Johannes under et besøg hos Sønderager Zwartbles i 2017. Det er derfor en stor glæde for os, at vi de kommende år kan trække lam efter denne skønne vædder. Blandt de andre væddere er Johannes en udpræget alfa. Han er dog omgængelig på folden her i Nejlinge, og vi glæder os rigtig meget til at arbejde med ham.
Sønderager Johannes har i efteråret 2019 løbet en stribe moderfår og unge gimmere. Vi er spændte på at møde hans første lam i Nejlinge i foråret 2020, hvor vi forventer i omegnen af 30-35 lam efter denne kraftkarl.