Nejlinge Fakhir - Højtrangeret ung og lovende vædder ...

CHR-CKR: 119031-00227
Født: 14-04-2019
S-Indeks: 106 / 20

Nejlinge Fakhir er en særdeles lovende vædder efter Nejlinge Empo og vores nok bedste moderfår gennem årene, Nejlinge Prinsess. Nejlinge Prinsess fravænnede ikke mindre end 19 lam på syv kuld! Desværre har stort set alle hendes lam været vædderlam, og vi har således ikke sikret et godt gimmerlam efter hende. Fakhir har i 2019 og 2020 løbet en del af vores ældre får, kendt for deres avlssikkerhed. Det er der kommet flere gode gimmerlam ud af, som overvejende er lagt til i

besætningen.

Som sin far, Nejlinge Empo, har Fakhir udviklet sig til en høj og elegant Zwartbles-vædder. Fakhir er vokset godt til og har udviklet en fin fylde. Fakhir er lidt af en eye-catcher på marken, hvor han selv som helt ung vædderlam - til trods for at være blandt årets yngste lam - gav alle andre baghjul, når det kom til højde og udstråling.

Nejlinge Fakhir er en dejlig, omgængelig vædder med et godt temperament. Noget vi vægter højt, når vædderne samtidigt avler godt! Derudover er Fakhir gennem sine gener og sin egen udvikling over sommeren udstyret med et højt avlsindeks, som han i de kommende år skal leve op til.