Zwartbles historien samt karakteristik og avlsmål

Zwartbles har et slående udseende, - smuk og elegant med en stolt holdning! Men Zwartbles er ikke kun skønhed, hvide blisser og lange ben. Der skal meget mere til at gøre en Zwartbles. Herunder kan du læse om racens historie. Du kan også læse om racens karakteristika samt vores sigte med avlsarbejdet .

Racens historie - krydret med lidt landbrugshistorie

Historien om Zwartbles tager sin begyndelse omtrent 100 år tilbage - i perioden umiddelbart før skiftet fra det 19. til det 20. århundrede. På dette tidspunkt græssede det store får Schoonebeek hederne i provinsen Drenthe, - et område i det nordøstlige Holland uden floder og søer af nævneværdig betydning. Schoonebeek fåret var - og er stadig - et yndefuldt får med lang hals, højtløftet hoved med klassisk romernæse, lange fine ben, lang pels samt en både bred og lang stærk krop.

Indtil starten af 1900-tallet fandtes der endnu ikke kunstgødning. Udbyttet på landbrugsarealerne var derfor afhængig af husdyrgødning. I Friesland i det nordøstlige Holland var traditionen på det tidspunkt at færdigfodre Schoonebeek slagtelam på provinsens rige græsarealer, som på naturlig vis blev gødet under afgræsningen. Lammene blev opkøbt på markedet i den ældgamle landsby Norg, hvortil dyrene blev drevet i stil med de danske studedrivninger. Kunstgødningens indtog fra 1940'erne kom dog til at markere enden på denne tradition. Handlen med Schoonebeek slagtelam kollapsede og i løbet af kort tid var Schoonebeek at betragte som en sjælden race.

På et tidspunkt i historien begyndte frisiske landmænd imidlertid en linjeavl på Schoonebeek, hvis lam til tider havde de nu så karakteristiske Zwartbles aftegninger. Linjeavlen blev suppleret med indkrydsning af de ligeledes hollandske racer Østfrisiske malkefår samt Texel. Resultatet blev vor tids Zwartbles, der i begyndelsen gik under navnet "Forædlet Schoonebeek".

Den nye Zwartbles race blev efter traditionen anvendt til produktion af såvel mælk til ost som kød. Landbrugssamfundet var fortsat præget af mange mindre brug med hesten som trækkraft og en høj grad af alsidighed i det øvrige husdyrhold baseret på harmoni i produktionen. Zwartbles passede perfekt ind i denne landbokultur.

Når de relativt små landbrug fortsat var så udbredte, var det ikke kun af landbrugspolitiske grunde. Mellemkrigstiden og de første efterkrigsår var nok den periode i hele vor landbrugshistorie, hvor stordriftsfordelene var mindst, måske endda ikke-eksisterende. Lidt højere mod nord, i Danmark sikrede andelsbevægelsens udbredelse fra 1880’erne fortsat, at de danske småbrug kunne få forarbejdet deres mælk og slagtet deres kalve, lam og grise på samme vilkår og til samme pris som de store brug.

Efter anden verdenskrig, særligt fra 1948 tog strukturændringer imidlertid form. Europas produktion og handel var lagt i ruiner. Noget måtte gøres! USA's udenrigsminister George Marshall tilbød de europæiske lande økonomisk hjælp til genopbygning efter den såkaldte Marshallplan. Ved at samles i et økonomisk samarbejde, OECD (det daværende OEEC) kunne landene modtage den hårdt tiltrængte Marshall hjælp.

Den amerikanske Marshall støtte var imidlertid ikke gratis! Hjælpen blev ikke kun iværksat for at sætte gang i mekaniseringen samt rationaliseringen af det europæiske landbrug, - men i høj grad også for at bekæmpe kommunismen og knytte et stærkere bånd mellem Europa og USA. Af samme grund takkede det daværende Sovjetunionen og de østeuropæiske lande da også nej til tilbuddet. Deres afslag betød, at Øst- og Vesteuropa kom til at udvikle sig markant forskelligt.

Fra 1948 kunne traktor, maskiner, kunstgødning og sprøjtemidler således stille og roligt vinde indpas i de vesteuropæiske landbrug. I starten af 1950'erne måske ganske ubemærket. I 1958 startede imidlertid en periode med international højkonjunktur, hvor efterspørgslen på industrivarer steg eksplosivt. Den internationale handel steg og arbejdsløsheden forsvandt. Faktisk medførte den øgede efterspørgsel på industriens produkter en mangel på arbejdskraft, hvilket førte til invitation af gæstearbejdere samt til kvindernes indtræden på arbejdsmarkedet.

Traktorens og maskinernes entre i landbruget muliggjorde den frigivelse af landbrugsrelateret arbejdskraft, der nu pludselig var så hårdt tiltrængt i industrien. I kølvandet på landbrugets teknologiske investeringer fulgte imidlertid behovet for en støt stigende landbrugsproduktion. Stordrift vandt frem for alsidigheden både med hensyn til afgrøder og husdyr. Antallet af mindre landbrug begyndte at falde, hvilket umiddelbart førte til en forringelse af levestandarden for mange landbrugsfamilier. I Danmark blev staten presset til at yde støtte, og i 1972 betalte staten godt og vel en tredjedel af landmændenes indkomst!

Vesteuropas udvikling af samt specialisering indenfor landbruget medførte en generel tilbagegang for alsidigheden i landbrugets sammensætning. Den relativt unge fårerace, Zwartbles blev revet med i denne tilbagegang lige som så mange andre husdyrracer, der forsvandt eller måtte vige pladsen for de mere produktionsøkonomiske husdyrracer.

Ifølge en hollandsk kilde var antallet af hollandske Zwartbles i 1975 faldet til omtrent 500 dyr, idet man estimerede at kun halvdelen heraf var renracede Zwartbles. Den skrumpende bestand var fordelt på blot seks hollandske avlere, - hvilket fik den engelske velgørenhedsorganisation "Rare Breeds Survival Trust" til at erklære Zwartbles for en kritisk sjælden race.

I slutningen af 1970'erne begyndte antallet af Zwartbles samt avlere heraf atter at stige, - i starten formodentlig som følge af en stigende interesse for sort uld blandt hobby-spindere. I 1985 tog en række hollandske avlere initiativ til den såkaldte Nederlands Zwartbles Schapenstamboek.

De første Zwartbles blev importeret til Storbritannien i 1986 og i stigende grad op gennem 1990'erne. I 2014 var der omtrent 12.500 registrerede Zwartbles i i Storbritannien fordelt på ca. 700 besætninger.

Mens briterne har avlet Zwartbles gennem 30 år, er racen endnu yngre i Danmark. De første danske Zwartbles blev importeret fra Holland i 2006. I dag er 100-150 moderdyr fordelt på en håndfuld registrerede avlsbesætninger med M3-status samt en række hobbyhold. Den danske Zwartbles er stigende i popularitet.

 

Zwartbles i Danmark

I Danmark avles Zwartbles med fokus på produktion af avlsdyr og kød til tider med uld og skind som et  biprodukt. Stammende fra en kold, våd og blæsende del af Nederlandene; nemlig Friesland har racen nemt tilpasset sig det danske klima. Den trives bedst på en frodig kløvergræs, - dog har vi med succes ladet unge gimmere afgræsse naturarealer. Racen er i tiltagende grad populær hos såvel små som store fåreavlere. Endvidere krydser Zwartbles får og væddere godt med andre racer. Flere danske fåreavlere bruger i dag Zwartbles væddere på en stambesætning af anden race med henblik på at producere slagtelam.


Racens karakteristika og vores avlsmål

Zwartbles har et fantastisk smukt udseende; et stolt opretstående får med lang hals, højtløftet hoved uden horn, lange fine ben, en stor flot ramme samt en energisk og ubesværet gang. Uldens grundfarve er sort, men bleges brunlig af solen samt grålig med alderen. Den hvide blis, sokkerne og halespidsen er glasuren, der giver racen karakter. De hvide aftegninger, der nedarves og varierer fra lam til lam, kombineret med et fantastisk tillidsfuldt temperament er med til at give hvert enkelt dyr et særpræg, der får dem til at udskille sig fra flokken, og som skaber en unik relation mellem det enkelte dyr og hyrden.

Zwartbles er et relativt stort får. Moderdyrene vejer 70-90 kg, vædderne 100-140 kg. Ryggen er lang og krydset (bør være) bredt. Uldens kvalitet er medium til fin med god krusning og fiberlængde. Populær til såvel strikning, vævning og filtning. Fårene er frodige og gode mødre, som læmmer nemt. En dejlig race for hele familien.

Zwartbles er som nævnt en oprindelig hollandsk race. Gennem årene har engelske avlere imidlertid taget racen til sig og lagt et stort arbejde i avlen. I dag findes derfor mere eller mindre to typer Zwartbles; den tætbyggede engelske type samt den mere luksuriøse hollandske type. Til højre ses et billede af en etårig engelsk kåret vædder samt en etårig hollandsk kåret vædder. Inden der drages sammenligninger, bør man huske, at dyrene præsenteres med forskellig uldlængde i de to lande!

I Danmark er avlsarbejdet med Zwartbles stadig kun i sin vorden. Flere og flere avlere tager dog racen til sig og arbejder med stort engagement. Vore danske Zwartbles avlsvæddere varierer en del af type. Det samme er tilfældet blandt moderdyrene. Flertallet falder imidlertid - og ikke så underligt - fortsat til den hollandske side, idet hele den danske Zwartbles flok er direkte efterkommere af den moderne hollandske Zwartbles. Heldigvis er der også en interesse for at avle mod kraftigere dyr. Her udtrykker jeg min personlige holdning, der ikke udspringer af et ønske om kød, kød og atter kød, - men snarere om et ønske om at bevare racens alsidighed. Lad mig forklare mit synspunkt nærmere.

Zwartbles er i mine øjne skræddersyet til vore dages spirende bevidsthed om, at kvalitet og alsidighed følges ad i modsætning til kvantitet og ensidighed. Racen er på smukkeste vis skabt ved krydsning af en nøjsom naturrace, et højtydende malkefår samt et udpræget kødfår. Alle fåreracer kan med tiden tvinges i én retning, hvad end denne retning måtte være. Efter min vurdering har den hollandske Zwartbles udviklet sig længere og særligt højere på bekostning af dybde og fylde. Samtidig har den engelske Zwartbles udviklet sig kraftigere på bekostning af højde. Begge situationer er resultatet af en bevidst men i mine øjne lidt for ensidig strategi.

Hos os på Nejlinge Zwartbles Farm falder godt og vel halvdelen af avlsdyrene til den høje slanke hollandske type, mens den anden halvdel mere ligner de kraftige engelske Zwartbles. Variationen er vigtig for os og giver os muligheden for at arbejde bredere i avlsarbejdet, som i høj grad er baseret på den såkaldte multi-trait selektion.

 

Altid multi frem for single-trait udvælgelse

Avlsarbejdet på Nejlinge Zwartbles Farm baseres på den såkaldte multi-trait selektion dvs. udvælgelse af avlsdyr baseret på flere egenskaber. Multi-trait er et andet og bedre alternativ til den ensidige single-trait selektion, hvor avlsdyr udvælges for én egenskab alene fx mængden af mælk i en malkebesætning, tilvæksten i form af kød i en slagtebesætning, mængden af brystkød hos kyllinger eller mængden af uld hos etårige pelsfår. Baserer du avlsarbejdet på blot én egenskab, mister dine avlsdyr ganske enkelt andre vigtige egenskaber. I den sidste ende resulterer single-trait selektion i lavere levealder for dine dyr som følge af et tab i den genetiske variation samt de genetiske og fysiske skavanker, der opstår bl.a. som følge af for intensiv fodring eller forfejlet håndtering i jagten på større profit.

Som landmand eller hobbyavler bør du i stedet basere dit avlsarbejde på flere egenskaber i henhold til multi-trait tilgangen. I første omgang vil hastigheden på dine fremskridt ganske vist falde. Til gengæld vil du i år for år opnå dine avlsmål med en langt større og vigtigere fremgang i tillæg i form af øget (eller vedvarende høj) genetisk variation. Med multi-trait sikrer du med andre ord, at dine avlsmæssige fremskridt ikke bliver på bekostning af sundhed og levealder.

Avlsarbejdet på Nejlinge Zwartbles Farm baserer sig på udvælgelse af samt kombination af avlsdyr på baggrund af en lang række egenskaber. Det teoretisk beregnede S-indeks samt de syv første delindekser kan være nyttige redskaber i avlsarbejdet og på den måde et godt supplement til de visuelle fysiologiske egenskaber.

Baseret på harmoni, kvalitet og alsidighed skal Zwartbles moderdyr - efter vores mening - udvælges blandt avlsdyr karakteriseret ved følgende egenskaber og kropsbygning:

Prioriterede egenskaber:   Prioriteret kropsbygning:
- Lette læmninger   - Harmonisk bygning med
- Gode moderegenskaber      - Korrekt bredt kryds
- Malker godt og længe      - God dybde
- Fravænner 1-2 lam af god vægt      - God overlinje / Stærk ryg
- Goldes hurtigt      - God oprejst og stolt holdning
- Genvinder huld hurtigt efter goldning   - Fint smalt hoved
- God brunst og hurtig løbning   - Stærke ben og sunde mørke klove
    - Et velophængt sundt yver uden bipatter
    - Gode tænder og korrekt bid


Listen er ikke udtømmende. De enkelte prioriteter kan uddybes, - og endda diskuteres, men giver en indikation om, hvordan vi vurderer vores hundyr. Listen er heller ikke et udtryk for, at vi slagter alle lam med lyse klove, moderfår, som hvert år giver trillinger, har bipatter eller et får som må have hjælp under læmning. Faktisk var én af besætningens suverænt bedste moderfår gennem flere år netop et moderfår med tre bipatter og lyse klove, som hvert år smed tre lam, og som hvert år krævede et vågent øje under læmning, fordi hun blokkede de tre lam op i de mest mærkværdige stillinger. Men til trods for hendes uønskede egenskaber, så var Nejlinge Linse og hendes udvalgte avlsvædder år efter år i stand til at producere gimmerlam, som overgik begge forældre på såvel egenskaber som kropsbygning.

Vi har avlet får siden 2003, - først Såne får og fra 2012 Zwartbles. En fast efterårsrutine har været at skille os af med de 15-20 pct. "dårligste" moderdyr. I princippet kan denne udskilningsprocedure anvendes i enhver besætning. Fjerner man hvert år de dårligste dyr, øges besætningens kvalitet for hvert år.

En anden måde at øge besætningens kvalitet er altid at anvende gode avlsvæddere. Anvender du blot en enkelt avlsvædder, står han for 50 pct. af genmassen i næste års lam. Det siger derfor sig selv, at han skal være god!

Når du køber en ny avlsvædder, har du ofte kun kort tid til at vurdere vædderen fx under et besøg hos en anden avler. I vores øjne skal en Zwartbles avlsvædder karakteriseres ved følgende egenskaber og kropsbygning:

Prioriterede egenskaber:   Prioriteret kropsbygning:
- Roligt temperament   - Kraftfuld harmonisk bygning med
- Imødekommende adfærd      - Godt korrekt kryds
- God huld      - God dybde og passende længde
       - God overlinje / Stærk ryg
       - Gode køller
       - God oprejst og stolt holdning
    - Stærke korrekte ben og sunde mørke klove
    - Gode tænder og korrekt bid


Igen er der ikke tale om en udtømmende prioriteringsliste, - men om nogle ledetråde, som vi prøver at anvende. En avlsvædder, der er født som tvilling, kan evt. også foretrækkes. I ovennævnte tilfælde med moderfåret Nejlinge Linse blev hun hvert år løbet med en avlsvædder, født som "enlig" med henblik på at dæmpe afkommets egenskaber for kuldstørrelse.

Hos avlsvædderne prioriterer vi et roligt temperament. Noget vi til gengæld aldrig selekterer på, når det kommer til Zwartbles moderfårene. Flere videnskabelige studier viser, at såfremt du gang på gang overvejende selekterer både dine moderdyr og dine væddere på baggrund af et rolig temperament, da vil dine fremtidige moderfår over tid have tendens til at miste moderegenskaber, hvilket bl.a. medfører højere dødelighed blandt nyfødte lam.

Med hensyn til Zwartbles aftegninger da har hvide aftegninger typisk en tendens til at dominere det sorte. Fortvivl derfor ikke, hvis du har et sundt og godt moderfår med korrekt kropsbygning men uden den mindste strejf af hvidt i hovedet. En avlsvædder med hvid blis vil med stor sandsynlighed dominere og give blis eller stjerne videre til lammene. Sagt med andre ord: De hvide aftegninger er lette at få frem, - men sværere at få væk! Det engelske udtryk: "Less is more" er i den grad sandt, når det kommer til de hvide aftegninger. Aftegningerne på din avlsvædder bør derfor være passende uden at være for markante. Af samme grund foretrækker vi avlsvæddere med to korte hvide bagsokker, sorte forben samt en smal blis frem for et overvejende hvidt hoved. Men igen det er blot aftegninger. En god kropsbygning og gode egenskaber bør altid have førsteprioritet!